Center for Hjernerystelse og Piskesmæld er forankret i stor faglige ekspertise indenfor vores felt. Vores hold af specialister er blandt landets førende og består af bl.a. speciallæger, neuropsykologer, sygeplejersker mv.
Foruden mange års klinisk erfaring, bidrager vores speciallæger og neuropsykologer til forskning på området. Dette er med til at sikre at vores faglige viden om behandlingsmetoder og andet til stadighed er førende på området. Vores speciallæger har i gennemsnit 8-12 års erfaring som speciallæger fra offentlige hospitaler og er oftest ansat parallelt på disse, således at deres viden løbende opdateres.
I de forløb der udbydes fra CFHP, vil der foretages en optagelse af sygehistorie og en neurologisk undersøgelse. På baggrund heraf gives en skriftlig konklusion, der ofte i sig selv kan danne basis for, at du kan komme videre. Dette kan være i form af yderligere optræning, eller ved f.eks at få afsluttet en forsikrings – eller skadeserstatningssag.
Hos en del, vil der være ønske og behov for yderligere vurderinger, typisk i form af billeddannende undersøgelser som CT- eller MR skanning af hjernen eller rygmarvskanalen for at udelukke strukturelle skader. I enkelte tilfælde kan der også foreligge konkurrerende sygdomme, som vi kan belyse med supplerende blodprøver. Afhængig af det samlede udfald af disse undersøgelser og vurdering af den enkeltes behov, vil vores speciallæger kunne henvise dig til videre medicinsk eller kirurgisk behandling – ofte i det offentlige system.
Baseret på ovennævnte, tilbyder vores speciallæger vejledning om fremtidige forholdsregler, incl. belysning af muligheder for genoptræning, overvejelser omkring fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, håndtering af følgevirkninger som stress, depression, smerter mm. Der kan også i begrænset omfang tilbydes coaching sessioner i mindfulness og stress håndtering.
Kontakt os
Adresser på Sjælland
Vester Voldgade 104
1552 København V
CVRnr.: 38406175
Elisagårdsvej 16
4000 Roskilde
CVRnr.: 38406175
Adresse i Jylland
Gustav Wieds Vej 19
8000 Aarhus C
CVRnr.: 38406175
Åbningstider
Man – Fre: 09:00 – 14:00